Begrænset åbningstider pga barsel

Begrænset åbningstider pga barsel

oktober 26, 2019 0 Af Simone Nørgaard Kruse

ingen faste åbningstider pga barsel

Verden omkring mig går videre selvom jeg har lyst til at sætte det hele på pause og bare nyde mit barn. Det har lykkedes meget godt indtil nu, og det er da kun meget insisterende telefonsælgere, der indtil nu har kunnet hive mig lidt ud af min bobbel for en kort stund. Jeg bliver dagligt kontaktet af søde folk, der ønsker jeg skal komme og kigge på ting osv. Der kommer dog til at gå lang tid før jeg kan komme ud og opkøbe i større størrelsesorden. Så beklager, at I må ringe forgæves.

Der er nogle, der har løftet lidt på øjenbrynet når jeg siger, at der er barselslukket, men det kan jeg ikke tage mig af. Min datter er kun lille én gang og jeg er virkelig glad for at så mange sagtens kan finde vej til Instagram og Facebook (har hørt det er fremtiden) når de får lyst til gamle nyerhvervelser. Eller skrive når de forelsker sig i noget, i mine vinduer. Tak for det 🙏🏻 For det går virkelig fint på den måde og med hjælp fra skønne vikarer har det alligevel lykkedes at holde åbent hist og her. Luksus.

Det giver mig ro i maven til at ændre i min oprindelige plan. Jeg kommer derfor ikke foreløbigt til at have faste åbningstider, men vil løbende lægge åbningtidstider og dage op for 2 mdr ad gangen. Så i løbet af næste uge, kommer åbningstiderne for november og december. Hvor længe det kommer til at køre sådan er uvist.

Følg med på facebook og mine to Instagram profiler 😌

Nu vil jeg gå hen til min datter, der er sulten og har brug en masse kys og opmærksomhed.